Bliv samarbejdspartner

Har du eget CVR og laver hjemmesider og løsninger i WordPress, så se her

Om WP Solutions
WP Solutions målretter sine produkter og services mod iværksættere og mindre erhvervsdrivende, som har brug for gode responsive hjemmesider til forskellige formål og med forskellig funktionalitet til en overkommelig pris. Derfor tilbyder WP Solutions sine kunder pakkeløsninger bestående af færdigudviklede hjemmesideløsninger baseret på WordPress, som kunden blot behøver at tilføje eget indhold på.

Vores samarbejde
Rent praktisk vil vores samarbejde komme til at bestå i, at WP Solutions står som forhandler af din eller dine løsninger og produkter mod provision, som vil være en bestemt procentsats af salgsbeløbet. Det betyder, at din løsning vil kunne sælges gang på gang, når først den er udviklet.
Det vil du tjene på hver eneste gang, den sælges til en ny kunde, uden at du skal røre en finger.

Har du også mod på at servicere de kunder, som køber dine løsninger, er du meget velkommen til det. Det gælder fx tilpasninger,opdatering af indhold eller anden servicering. Kunden opkræves i dette tilfælde en fast timesats, som du får størstedelen af.

På denne måde får vi en win-win situation, som betyder, at WP Solutions leverer kunderne, mens du leverer produkterne.

Forventninger til dine produkter og løsninger
WP Solutions er specialiseret i at levere responsive løsninger. Derfor skal dit produkt være responsivt og fungere lige godt på enhver platform. Hvis du er i tvivl om dit produkts responsive egenskaber kan det anbefales at teste det med “Viewport resizer”, som kan hentes på http://lab.maltewassermann.com/viewport-resizer/

Dit produkt skal indeholde et SEO plugin – fx “All In One SEO Pack” eller “WordPress SEO by Yoast” eller hvad der nu fungerer mest optimalt i forhold til den løsning, du har lavet.
Kunden betaler ekstra for at få yderligere SEO optimeret hjemmesiden.

Der er tænkt på spamkontrol, hvis det er relevant i forhold til din løsning.

Dit produkt skal tage hensyn til gældende lovgivning omkring cookies. Læs mere omkring cookies på http://erhvervsstyrelsen.dk/cookies

Dit produkt må være ikke være mere specialiseret fx. med hensyn til egen kodning end at andre skal kunne redigere eller udvikle videre på dit produkt, hvis nødvendigt.

Forventninger til dig
Du elsker WordPress og er parat til at udvikle din viden og kundskaber.

Du er et ærligt og redeligt menneske, som man kan regne med og uddelegere opgaver til i forvisning om, at du håndterer det på betryggende vis.

Gensidig samarbejdsaftale
Vi laver en gensidig samarbejdstale, så begge parters interesser er beskyttede.

Hvis du tager opgaver for WP Solutions, som involverer services for WP Solutions’s kunder, skal du være villig til at underskrive en klausul om ikke at tage kunder fra WP Solutions, uden forudgående aftale med WP Solutions.

Ligeledes må der ikke ligge nogen form for reklame eller markedsføring for dit firma eller services indbygget i det produkt, som du stiller til rådighed for WP Solutions i dit produkt.

WP Solution sikrer dig, at du beholder rettighederne til dit eget produkt. Du kan til en hver tid trække dit produkt tilbage i forhold til fortsat salg i WP Solutions regi.

Hvis du er interesseret
Jeg ser frem til at høre fra dig. Jeg sætter pris på det personlige møde. På den måde kan vi bedst se hinanden an og finde ud af, hvordan vi bedst kan få et samarbejde sat i stand.

Per Bovbjerg – stifter af WP Solutions
Se min profil her